Fotoworkshop i Indien

Lang tid før turen til Indien, besluttede min makker Flemming og jeg, at efter en foto workshop i New Delhi trængte vi sikkert til ferie. Og det skulle være i Goa. Det skulle vise sig at være det helt rigtige at gøre.

Vi var 18 der tog afsted for at videreudvikle vores fotografi. Nogle professionelle, andre helt nye og resten midt i mellem. Kurset blev afholdt af workshops4u.dk og genren var først og fremmest gadefotografi. Alle havde vi det tilfælles at vi ville prøve noget nyt, og jeg tror roligt jeg kan sige at vi alle på et eller andet tidspunkt oplevede at komme ud af komfortzonen. Om det så var at lave billeder at fattige gadesælgere om natten i en gyde, kun oplyst af et lille bål, bruge en dag på at lave billeder uden at kigge gennem søgeren og på displayet, eller at tage imod en frokostinvitation fra en lokal familie der stort set ikke talte andet end indisk. Alle fik prøvet noget nyt og uventet. Vores tre instruktører, Ole, Mads og Frederik, var vidt forskellige, og det gjorde kun diskussionen, tilgangen og kreativiteten endnu større og bedre.

Kaos på gaden i form af fritgående køer, larm fra en trafik uden regler (kun hornets), ludfattige tiggere og oven i det nogle gange lugten af pis og det der er værre. Hvordan forholder man sig til det? Og hvordan skyder man billeder af det? Sådan er det ikke overalt i New Delhi, men det var det i det kvarter hvor vi boede. Så jeg fik billeder af de hellige køer, de små skolebørn i uniformer, hellige mænd i farvestrålende klæder og bl. a. også en trækkerdreng der bestemt ikke havde noget imod at blive portrætteret.
Blandt de mere behagelige oplevelser stødte jeg også på en lokal hjemmegående kvinde, hendes datter og søster. I et absolut faldefærdigt hus stod en usædvanlig velklædt ung dame pludselig frem og bød mig og min makker indenfor. Der sad hun og hendes søster og syslede med vasketøj og andre huslige ting. Det der overraskede mig mest var hvor smukke og velklædte de var, i kontrast til det gamle skrammel jeg netop havde vovet mig ind i. Kunne man virkelig bo her?
Men det kunne de. Og de boede der med deres mænd og en mere af familien som dog ikke var hjemme på det tidspunkt. Jeg fulgtes med min makker Dorthe, og på den måde regnede de os nok for at være ægtefæller – vi var begge ret sikre på at hvis vi kom hver for sig, havde det hele måske været mere kompliceret. Vi virkede nok mere uskyldige i deres øjne hvis vi kom som et gift par. Vi blev inviteret på frokost den næste dag, men selv blev jeg forhindret da en gang “Delhi Belly” sengelagde mig. Dorthe tog afsted alene, mens jeg lå og ærgrede mig over alle de muligheder for billeder jeg mistede.

En uge i New Delhi gik hurtigt, og hver især på holdet var glade for resultatet med billederne. Vi var dog alle enige om at Delhi ikke ville være et rejsemål værdigt igen foreløbig. Vi var heller ikke heldige med hotellet, hvor personalet var én stor vittighed. Men alene fordi at byen var så usædvanlig beskidt, rodet og totalt nedslidt i en næsten brutal grad gjorde at vi ikke ligefrem ville komme til at savne den. Men til emnet “street photography” var den et hit.

Når jeg bliver færdig med billederne fra den efterfølgende ferie til Patnem i Goa (som ikke havde noget med workshoppen at gøre), vender jeg tilbage med en ny post.

20130304-183531.jpg

20130304-183548.jpg

20130304-183557.jpg

20130304-183606.jpg

20130304-183619.jpg

20130304-183625.jpg

20130304-183647.jpg

20130304-183655.jpg

20130304-183712.jpg

20130304-183720.jpg

20130304-183745.jpg

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Fotoworkshop i Indien

  1. Dorthe Stauning siger:

    Sikken en vidunderlig beskrivelse af Dehli, den er så beskrivende og ramt lige i øjet.
    Og ja Claus jeg vil gerne takke dig for den helt unikke oplevelse vi havde sammen… hos den Indiske familie. Frokosten og selve oplevelsen vil altid sidde i mit sind… som noget helt speciel – once in a lifetime-
    Indien har vidst sat sig fast under huden på os alle…
    Og dine billeder er bare en tur tilbage i Dehlis gader, og en minderne om en skøn skøn ferie, tak!
    Dorthe

  2. Admin siger:

    Tak for de pæne ord, Flemming.
    Ja, synd at hun bare pilede afsted efter billedet var taget. Ville gerne høre hendes historie.
    Rejseriet er ikke forbi endnu. Istanbul nærmer sig 🙂

  3. Flemming Windekilde siger:

    Jeg bliver stadig ramt af flashback fra Delhi, det er som du skriver, en total rutschetur i indtryk og oplevelser. Af dine billeder, er det stadig skolepigen der vinder, hendes blik kigger lige gennem mig! Hvis man må ønske, ville jeg ønske hende alt godt i livet, det samme til alle hendes venner og jævnaldrende i Indien. Der er så meget brug for dem til at skabe en bedre fremtid.

    Claus, det er en rigtig flot serie du viser frem. Tak for rejseriet, den gode humor og selskabet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s