Første indtryk: Canon Eos 5DmrkIII

Hold da op! Jeg har fået nyt kamera. Det var på tide.

Min gamle 5D var, og er, et super godt værktøj. Men nu har jeg længe ønsket mig noget med en hurtigere og mere præcis AF, bedre ISO præstationer samt et større display.
Da jeg aldrig fik købt II’eren opleves dette som et kvantespring fremad, og skal tages med i betragtning når man læser denne blogpost.

Da jeg på mit arbejde er ansat som grafiker og fotograf, er jeg forpligtiget til at have det nødvendige udstyr. Så valget faldt naturligt på den nye MarkIII.

Kamerahuset er bygget som en kampvogn, og føles rigtig godt. Selv uden batterigrebet, som jeg også købte, er grebet lige præcis stort nok til mine hænder. På 5Deren var der lige akkurat ikke plads til lillefingeren. Knapperne sidder stort set som før, men der er også kommet en hel del nye. Displayet er ren fryd. Når jeg skulle vise billeder til folk på det gamle display, måtte jeg undskylde for størrelsen. Nu er det ca. dobbelt så stort og der kan zoomes nærmere ind på detaljerne.

Canon EF 35mm 1.4 L, f/5.6, 1/800 sek, 800 ISO.

En af de nyheder jeg først bemærkede var indstillingen ‘Silent Mode’,  der er helt fantastisk. Den findes både til ‘one shot’ og ‘continuos’. I den første er lyden fra lukkeren praktisk talt ikke hørbar. Står man midt på gaden falder den i med baggrundsstøjen. Det er noget jeg sætter pris på til ‘street photography’.
Jeg har aldrig rigtig skudt billeder på ‘continuos’. Nok mest fordi 5D’eren alligevel ikke præsterede noget særligt på grund af den relativt lille buffer. På den nye er det helt anderledes når der fyres 6 billeder af i sekundet.

‘Live View’ og video har jeg slet ikke rørt ved endnu. Men jeg glæder mig til de situationer hvor kameraet f.eks. er monteret tæt ved gulvet, eller et sted hvor man ikke kan komme til at se i søgeren. Eller når man rækker kameraet frem og til siden (gennem et rækværk eller op i stakte arme for at få et oversigtsbillede) og skyder lidt i blinde. Der vil ‘Live View’ helt sikkert komme til sin ret.
‘External Speedlite Control’ har jeg kort prøvet på en lånt mrkII, og det virkede som noget man hurtigt ikke vil undvære. At klare alle flashens indstillinger fra kameraets display virker måske ikke som den store revolution, men det er rart og går pænt hurtigt. Smart tænkt af folkene bag Canon.

EF 24mm 1.4 L II, f/5.6, 1/640 sek, 1600 ISO.

Når billederne hjemme skal overføres til mac’en og eksterne harddiske går det nu klart langsommere. Fra 12,8 megapixels til 22,3 mærkes tydeligt. Og i Lightroom tager det ca. tre gange så lang til før hvert preview dannes. Jeg vil pt. ikke sige så meget om billedkvaliten, da jeg kun har lavet ét job med det siden jeg købte det. Men det er især den eventuelle støj på høje ISO tal jeg er spændt på. Men jo – de få testskud lover rigtig godt!

Canon EF 35mm 1.4 L, f/5.0, 1/250 sek, 3200 ISO.

Canon EF 50mm 1.4, f/3.2, 1/1600 sek, 1600 ISO.

På 1600 ISO er der ikke meget at komme efter. Men på 3200 er der. Jeg uploader ikke store eksempler her – jeg skal først lige have styr på om jeg i det hele taget billedbehandler RAW filerne rigtigt.

Når jeg har lært kameraet lidt bedre at kende vil jeg vende tilbage med ‘pros’ and ‘cons’ 🙂

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Gear og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Første indtryk: Canon Eos 5DmrkIII

  1. Flemming Windekilde siger:

    Tillykke med den lille nye, glæder mig til at hører mere til dine erfaringer, og tanker omkring betjening og filerne i særdeleshed.

    • Admin siger:

      Det der er en del anderledes lige nu er håndteringen af de store filer. Det går langsommere, men nogenlunde hjemme, med import og sortering i Photo Mechanic og behandling i Lightroom. Men på arbejdet bruger vi Bridge, og det er en en langsommelig proces. Laaangsomt!
      Men når jeg er lidt mere dus med kameraet vender jeg tilbage med en ny post.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s