Mere glas: Canon EF 35mm 1.4 L USM

“Pressefotografens foretrukne brændvidde” kaldes et 35mm objektiv ofte. Det tror jeg, indtil videre, jeg er enig i, for jeg er ret begejstret for denne optik. Det er hurtigt gået hen og er blevet det der sidder på mit kamera, det meste af tiden.
Det er også en af Canons mest roste ‘primes’. Sammen med bl.a. EF 85mm 1.2 L II og EF 135mm 2.0 L er den en af dem, som mange Canon fotografer ikke kunne drømme om at skille sig af med igen. Den er ikke ligefrem en ny konstruktion, men fra december ’98. Men det betyder ikke noget for blandt andet skarpheden, der mildest talt er imponerende.

Selvom jeg ikke har den store tekniske viden, vil jeg her forsøge at fortælle lidt om hvorfor jeg er så glad for den. Det bliver ikke specielt teknisk, men bare eksempler fra de erfaringer jeg har gjort mig indtil nu.

Billedeksempler


Sortedam Dossering, august 2011. F/8.0, 1/30 sek., ISO 200. Klik på billedet og se en større version.


Gør dig selv den tjeneste at klikke på billedet og zoome ind på pigens tatovering på underarmen, eller hendes ansigt. Det er SÅ skarpt! (Fuld størrelse 4368 x 2912 pixels). Nørreport Station, august 2011. F/5.6, 1/2000 sek., ISO 400.


Skarpt og med mange detaljer i rustningen. Rom, september 2011. F/5.6, 1/800 sek., ISO 200. Klik på billedet og se en stor version.


Metalarbejder i Swinoujscie, Polen. F/4.5, 1/200 sek., ISO 500. Klik på billedet og se en større version.


I modlys på Strøget, september 2011. F/5.6, 1/250 sek., ISO 400. Klik på billedet og se en større version.

Ovenstående billede er nok et godt eksempel på hvad jeg typisk vil bruge 35’eren til: Gadebilleder. Brændvidden er tilpas vid til at man kan være tæt på, uden at man åbenlyst fotograferer sit ‘offer’ direkte. Dét er lidt sværere med en 50mm.

I 35mm’eren har man et allround objektiv i bedste forstand. Jeg kan bruge det til portræt, hvis det vel at mærke ikke er et head shot, men i miljø.
Jeg kan bruge det til gadebilleder, hvis jeg vil tæt på folk uden at de føler sig alt for eksponeret.
Jeg kan kan bruge det til det jeg kalder erhvervsfoto: Folk på arbejde som på billedet af arbejderen, der bukker stål ovenfor.
Oven i det er det et hurtigt og meget skarpttegnende stykke glas. Ved siden af min 85mm 1.8 og min 70-200mm 2.8 er den noget af det skarpeste jeg pt. har i kameratasken.

Konklusion:
10.941 gode danske kroner er mange penge for et objektiv. Den er relativ tung (580 gr.) Men nu har jeg snart haft den i tre måneder, og jeg kan allerede se at den kommer til at true den gamle favorit – min 50mm 1.4 . AF er nærmest lydløs og noget af det hurtigste jeg har oplevet på min 5D. På arbejdet sidder jeg med en 30″ Apple skærm, men hjemme er jeg “reduceret” til en Macbook Pro 15″. Selv her er forskellen tydelig.

Godt: Skarp, SÅ skarp! Hurtig og lydløs AF.
Mindre godt: Prisen på næsten 11.000 kr.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Gear og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Mere glas: Canon EF 35mm 1.4 L USM

  1. Admin siger:

    Hej Henrik

    Ja, jeg har flottet mig, og endda gået lidt på kompromis med mine egne principper. Normalt vil jeg ikke købe gear jeg faktisk ikke har råd til. Jeg vil hellere betale med penge jeg har tjent. Men disse to har jeg leaset over tre år.
    På mit arbejde er jeg ansat som fotograf og grafiker. Men da jeg også laver billeder privat, er det mit eget udstyr jeg bruger begge steder. Så alt det gear jeg omtaler her på bloggen + 24’eren og 35’eren er mit eget. Firmaet har stillet et kamera (Canon Eos 400D) til rådighed for min afdeling, men jeg bruger det kun til backup. Hvis jeg en sjælden gang ikke har mit eget kamera med, kan jeg dog godt bruge det til et hurtigt portræt eller lignende. Den medfølgende kit-zoom er dog ikke særlig velegnet til f.eks. et headshot med baggrunden ude af fokus, pga. laveste blænde er 5.6 ved fuld zoom. Men hvis jeg har min 85mm 1.8 med bliver det til en effektiv 136mm – og så kan man fint få en uskarp baggrund.

    Hmm, tak for interessen ang. tests. Det må jeg lige tænke over 🙂

  2. Henrik Petersen siger:

    Hej Claus

    Lækker gennemgang af dit nye objektiv!
    I første omgang troede jeg at det var en repost med en grundigere gennemgang af dit tidligere omtalte objektiv… Men så kiggede jeg en gang til! Og så har du både en 24mm. og en 35mm.. Savle savle!! 🙂

    Er det i form af dit job at du får sådan noget lækkert glas?

    Og gerne flere test og jeg holder af dine post omkring dine billeder til brug for Jeres personaleblad, altid spændende at være “med” på et shoot.

    /Henrik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s