Nyt glas: Canon EF 24mm 1.4 L II USM

Dette er ikke en komplet gennemgang af objektivets ‘pros and cons’. Det er heller ikke bakket op af tests mod andre objektiver. Den slags kan man finde andre steder på nettet. Det er min helt egen personlige erfaring efter ca. tre måneders blandet brug.

Hvorfor købe en dyr 24mm ‘fast’ når du har en 24-70mm zoom?
Det spørgsmål blev jeg stillet da jeg her på bloggen luftede at jeg overvejede at skifte min alsidige 24-70mm 2.8 zoom ud med en dyrere 24mm 1.4, som oven i købet er med fast brændvidde. Hvorfor nu det?

I mine øjne er der først og fremmest to helt enkle grunde til at den faste vinder over zoomen:
1) Med den faste skal man ‘zoome med fødderne’, og er tvunget til at bevæge sig mere rundt om motivet.
2) Den faste optik er mindre og lettere (300 gram lettere end zoomen)

Så jeg er meget tæt på at give Jan Grarup ret i hans påstand om, at et zoomobjektiv gør fotografer dovne. Man fristes til at vælge samme udsnit, og jeg ved fra mig selv at, når jeg arbejder med en zoom så fristes jeg altid til at gå hele vejen ned på laveste brændvidde – “så får man jo det hele med”. Men en fast slipper jeg for at zoome ud og ind og ud og ind og ud og ind. Jeg har én brændvidde med en 24’er, og må få det bedste ud af det.
Desuden er den faste 24’er hele to blænder hurtigere. Der er flere ting der er bedre på den faste, men det er faktisk ovenstående argumenter der afgør valget for mig.

Sidste år solgte jeg min 16-35mm 2.8 L da jeg kun sjældent brugte den. I løbet af det sidste års tid har jeg stadig brugt min 24-70mm 2.8, men mindre og mindre. Når jeg pakkede tasken var det den der vejede mest. Monteret på min 5D med batterigreb blev det endnu værre. I én hånd og med en flash i den anden hånd blev det for klodset. Ind fra højre kom min 50mm 1.4, som til sammenligning er en ren befrielse med hensyn til vægten. Så noget peger på at jeg efterhånden bruger de faste “primes” mere og mere.

Set ved siden af hinanden er størrelsen ikke til at komme udenom. Og med en lenshood monteret er det endnu mere voldsomt.

24-70mm’eren vejer 950 gr. 24mm’eren vejer 650 gr.

Når jeg går og laver billeder på gaden har jeg længe brugt min 50mm 1.4. (290 gr.) Den er jeg som nævnt glad for. Men med en vidvinkel kan jeg komme tættere på. Fremover vil min ‘strategi’ være at have motivet i den ene side og på den måde (forhåbentlig) overbevise vedkommende om at han eller hun ikke er den jeg tager billeder af.

Billedeksempler


Canon EF 24mm 1.4L II USM @ f/5.6, 1/1250 sek., ISO 200. Klik på billedet og se en større version.

Canon EF 24mm 1.4L II USM @ f/8, 1/250 sek., ISO 400. (Billedet er beskåret) Klik og se en større version.


Canon EF 24mm 1.4L II USM @ f/5,6, 1/640 sek., ISO 400.


Canon EF 24mm 1.4L II USM @ f/4, 1/400 sek., ISO 800.


Canon EF 24mm 1.4L II USM @ f/4, 1/800 sek., ISO 800.


Canon EF 24mm 1.4L II USM @ f/3,5, 1/60 sek., ISO 800.

Det nedenstående billede er beskåret kraftigt. Jeg tog det med for at vise detaljerne og skarpheden i f.eks. håret. Klik på billedet for at se en større version.


Canon EF 24mm 1.4L II USM @ f/5.6, 1/500 sek., ISO 200. Klik på billedet og se en større version.


Canon EF 24mm 1.4L II USM @ f/4.0, 1/320 sek., ISO 500. Klik på billedet og se en stor version (4368 x 2912 pixels, 8,2 mb).

Forgrund og baggrund
Trods den indbyggede DOF (Depth Of Field) skal man stadig blænde ned på mere end f/8.0., eller mere, for at få dybdeskarphed fra ende til anden som vist nedenfor. Kun de nærmeste grøntsager i den hvide kasse er skarpe.


Canon EF 24mm 1.4L II USM @ f/8.0, 1/60 sek., ISO 100. Klik på billedet og se en større version.

På nedenstående billede ses det tydeligt hvordan der opstår vignettering ved store blændeåbninger. Nogen syn’s det er noget der skal rettes op i efterbehandlingen, men jeg lader det ofte være, da det ‘lukker’ hjørnerne på en naturlig måde.


Canon EF 24mm 1.4L II USM @ f/2.8, 1/50 sek., ISO 500. Klik på billedet og se det i fuld version (4368 x 2912 pixels, 9,8 mb).

Jeg bruger stadig den første 5D (mrkI). Den er ved at være slidt, men jeg udskifter den ikke lige med det samme. Og dog – tanken om hvordan billedkvaliteten må være med 24mm 1.4 glasset på mrkII’eren, gør dog at jeg frygter forudser endnu en udgift når mrkIII engang kommer.

Konklusion:
12.500 gode danske kroner er mange penge og var noget jeg måtte vænne mig til mentalt. Den er også tungere end jeg havde forventet. Nu har jeg haft den i tre måneder, og jeg er ikke skuffet. AF er nærmest fuldstændig lydløs og noget af det hurtigste jeg har oplevet på min 5D. Når jeg får billederne op i Lightroom kan jeg se en forskel til det bedre, både m.h.t. farver og skarphed i forhold til 24-70mm’eren. Til daglig laver jeg billeder på både en 30″ Apple skærm og på en Macbook Pro 15″. Selv på den ringere 15″ er forskellen tydelig.

Godt: Skarp, virkelig skarp! Klarer farver (end EF 24-70mm 2.8) Hurtig og lydløs AF.
Mindre godt: Prisen (12.500 kr.)

Min næste ‘review’ bliver af min EF 35mm 1.4 L, som jeg købte samtidig, og som jeg faktisk bruger endnu mere end 24’eren.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Gear og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s