Warszawa 2010

Rigtig god kaffe og rigeligt med kager. Billig shopping. Skyskrabere. Kommunistisk arkitektur. Det er noget af det der står tilbage på min nethinde efter en forlænget weekend i Warszawa.
Jeg har en god ven, Lise, der læser EU på et universitet i byen, og da hun inviterede mig til at kigge forbi slog jeg til.

warszawa20101029-7

Hotellerne er billige. Og hvis jeg skal nævne flere fordele må det være fra de sporadiske erfaringer jeg gjorde mig, f.eks:

  • Bøger er billige! Jeg fandt “Photo:Box” til 99 Zloty. Ca. 150 DDK. Ved ikke hvad den koster herhjemme, men sikkert mindst det dobbelte.
  • Kaffen er god! Det lyder måske som en underlig ting at nævne, men jeg oplevede lutter gode dråber til under halvdelen af det man er vant til at betale i Danmark. Kager gør man også meget ud af. De er store og der er mange af dem.
  • Jeg fandt et godt hotel, Hotel Intercontinental, som ligger i den gode ende. Meget centralt. God service. Jeg har aldrig før oplevet, da jeg skulle hjem, at en fra personalet bærer min kuffert (weekendtaske) holder døren, prajer en taxi, placerer tasken i bagagerummet og informerer chaufføren om hvor jeg skulle hen. Og alt det til 1834 kr. for tre overnatninger! Dog uden morgenmad.

Byen er stadig præget af kommunismen. I hvertfald arkitekturen. Der er meget gråt beton og især byens vartegn, Kulturpaladset, er en af de bygninger man ikke kan undgå at få øje på. Det er den højeste bygning i Warszawa og var en gave fra Sovjetunionen til det Polske folk.
Tre dage er hurtigt gået, så nu sidder jeg herhjemme med ømme fødder af at bevæge mig  rundt i byen til fods. Det var først på den sidste dag at jeg fandt ud af at bruge sporvognene. Og det uden billet! Gisp!

warszawa20101029-12

Se flere billeder fra min tur her på Flickr.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Inspiration, Photography og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s