Billeder til ‘Academy of Streetsalsa’

I løbet af ugen har jeg lavet billeder for holdet bag streetsalsa.dk. Deres site skal opdateres (det trænger det til!) og til det skal der bl.a. bruges nye billeder.
Academy of Streetsalsa er grundlagt af Thomas Nygaard, en af Danmarks mest erfarne og respekterede salsainstruktører/konkurrencedommere.

Thomas ville gerne have at billederne ramte et relativt ungt publikum. Så det blev min opgave at lave noget der sagde attitude, energi og ungdom. Først mødtes vi for at diskutere stil, lokationer og ikke mindst målgruppe. Så besluttede vi at tage ud på Bryggen, hvor der er vand, mennesker, nyt og gammelt, en gammel togvogn og endda ruiner. Thomas’ salsa stil kan kaldes flabet, flirtende og udadvendt. Alt andet end poleret og ‘ballroom’. Han vil gerne have det ned på gaden, ud i parkerne, ned på stranden og væk fra de etablerede danseskoler. Hans ide var at billederne ikke nødvendigvis skulle sige: Salsa, stilletter, undervisning og dans. Men mere: Unge mennesker, ‘urban culture’ og ‘free style’. Udtrykket måtte derfor godt sige: ‘Fame’ (TV-serien), hip-hop og IKKE nødvendigvis dans eller dansefatninger.

Fotograferingen gik heldigvis godt takket være vores dygtige modeller Annika, Maja, Dina og Viet der alle gjorde et godt stykke arbejde. Thomas og mit samarbejde var også inspirerende og vi blev enige om at gentage det hele på et senere tidspunkt.

Det var en sjov aften fordi jeg aldrig har arbejdet med dansere før. De er meget bevidste om deres udseende og kommer gerne med ideer til poseringer. Og det er fedt for en fotograf!
Da jeg kom hjem og så billederne igennem slog det mig at lyset falder lidt hårdt. Gør det noget? Det syn’s jeg ikke. Den lille softbox Jacob holdt for mig ER lille (ca. 15 x 25 cm) så det er begrænset hvor meget spredning der kommer. Men da det foregik ved vandet en aften med lav sol i hårde og slidte omgivelser, syn’s jeg bare det komplimeterer stilen. Men jeg vil da gerne høre hvad du synes!….

Om teknikken: Jeg vekslede mellem min 24-70mm 2.8 og min 70-200mm 2.8 på 5D’eren. Jeg fik hjælp af Jacob til at holde en enkelt Speedlite 580II med en Lumiquest Mini Softbox for enden af et stativ. Ingen kabler, men en Pocket Wizard til at affyre flashen.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i På opgave..., Photography og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s