Sæsonen er begyndt

Og det er sæsonen for stå-på-gaden-med-et-kamera-og-vente-på-et-motiv sæsonen jeg taler om. Mand, det har jeg glædet mig til! Men så kom lyset. Og et par hæderlige varmegrader.

Som jeg skrev om i sidste post skal jeg til Istanbul i næste måned og deltage i en workshop om gadefotografi. Jeg fik at vide at vi skal bruge vidvinkler (en fast 24mm, 28mm eller 35mm), så vi tvinges til at bevæge os tættere på motivet. Det er udfordringen. Især for mig for det kan være grænseoverskridende at nærme sig fremmede med et kamera. Så nu øver jeg mig i at bruge min 35mm og 24mm. Her er de første skud i år. Ikke up-and-close, men det kommer stille og roligt:

Workshop i Istanbul

Hurra-hurra!
Til april skal jeg på en workshop i Istanbul, og emnet er gadefotografi. Det er Ole Bo Jensen der afholder kurset, og han har allerede været i byen 4-5 gange.

Istanbul skulle være et godt sted at fotografere på gaden. Det er et meget stolt folk, og selvom alt er relativt skulle de generelt ikke have noget imod turister med kameraer. Især ikke hvis man giver noget af sig selv igen. Jeg har været til et indledende arrangement med de andre deltagere, og det lover altsammen rigtig godt.

Ole har jeg fulgt i snart mange år, siden jeg så hans hjemmeside. Jeg blev straks meget imponeret over hans kompromisløshed, farver, komposition og tekniske dygtighed. I 2006 tog jeg med ham og et par gutter til Berlin, på et lignende kursus, hvor jeg blev kastet ud i specielt én ting jeg aldrig glemmer: Ole bad mig tage et billede af et par der sad på en bænk i en park og kyssede. Og ikke fra den anden side af vejen. Næ, jeg skulle gå hen til dem og tage det på et par meters afstand. Det var grænseoverskridende for mig, men det fik mig ud af komfortzonen og det er det der skal til.

Foto: Ole Bo Jensen

Jeg glæder mig meget, for jeg ved at jeg også denne gang bliver udfordret alle 6 dage med indlagte opgaver, præsentation, kritik og også et par ting vi først får at vide dernede. Og det er vist lige det jeg har brug for!

http://workshops4u.dk/

Triple-portræt til forside

I mandags var jeg på besøg i Kolding, for at lave billeder til en historie i Lemvigh-Müllers medarbejderblad.

I efteråret 2011 stoppede Mette og Anita på Lemvigh-Müllers lager deres kollega Per, og spurgte om han var okay. Han så usædvanlig træt ud, og det resulterede i at han gik hjem og til lægen. Han fik straks konstateret sukkersyge. I dag er Per tilbage på jobbet, men i mellemtiden fik han også en lammelse i musklerne i ansigtet.

Min kollega interviewede de tre, som i dag er meget tætte og gode venner da pigerne næsten reddede hans liv, mens jeg forsøgte at finde et sted til fotografering. Per er truckfører, så valget faldt på et billede på eller omkring den.

For nylig bestilte jeg en Westcott Apollo Softbox 28″. Den fik jeg en kollega til at holde og det kom til at virke fint. En Pocket Wizzard talte sammen med flashen i softboxen.

Klik på billederne for at se dem i en større udgave.

Canon Eos 5D, EF 35mm 1.4L USM @ f/5.0, 1/80 sek., ISO 400.

Efter sorteringen står jeg tilbage med disse tre. Nu skal jeg til at vælge hvilket et der skal bruges. Jeg er klar over at billederne er ret ens og at de alle kan bruges.
Hvilket et kan du bedst li?

Savner sommeren

Efter at have set en Youtube video med Syl Arena, fik jeg lyst til at lave et forsøg ud i cross lighting.
Pakke tasken og pakke mig selv ind i rigeligt varmt tøj – og så over i Fælledparken. Men jeg var sent ude og lyset forsvandt hurtigt. Gik derover kl. 16:00 og kl. 17:48 tog jeg det sidste billede lige inden fingerene frøs fast til stativet. Ja! Jeg ser frem til foråret!

Er det for mørkt?? Ser jeg ikke lidt tyk ud?

Jeg brugte to speedlites. Den ene på en almindelig ‘light stand’ og den anden på et hegn sat fast med en klemme. Begge udløst med Pocket Wizards. Her er min opstilling:

Modeshow, udstyr og en del forvirring

Så er modeugen forbi for denne gang. Der var fester og shows rundt omkring i byen – og som sædvanlig fik jeg ikke nogen aftaler i hus – kun én. Typisk! Men det gør nu ikke noget.

Lørdag den 28/01 lavede jeg billeder for Modelhouse Productions på Refshalevej. De havde brug for billeder til et modeshow og den efterfølgende fest. Og hvad tager man med af udstyr til en opgave man ikke ved så meget om? Jeg vidste kun at der skulle bruges billeder af glade gæster, en Prins Henrik look-a-like og modellerne på podiet. Så jeg tog kun faste ‘primes’ med + en 70-200mm 2.8. Og et stykke hen ad vejen viste det sig at være en stor fejl.

Heldigvis var der plads nok, da der kun var tre-fire andre fotografer. Af min gode ven Dorthe havde jeg lånt et ekstra kamerahus, og planen var at det meste af tiden skulle der sidde en 24mm på den ene og en 85mm på den anden – og så skulle jeg bare klare mig igennem med én flash til begge. Da jeg hader overflashede billeder arbejdede jeg 90% manuelt. Men rent praktisk blev det lidt af en mareridt. Ikke kun fordi at det er upraktisk med et kamerahus dinglende fra hver skulder, men fordi husene ikke er ens. En 5D og en 5DmrkII. De har en del til fælles – og alligevel ikke. Så det blev en forvirrende arbejdsgang.

Billederne jeg valgte at sende til MHP er i og for sig blevet hæderlige nok. Men det krævede en del efterarbejde i Lightroom. Så jeg er kommet frem til at det bare er en svær genre med mange ‘missere’, og det kræver en del erfaring.
Klik på billederne for at se en større version.

Og hvad kan man så lære af det?
- Skal der bruges to huse skal de være ens!!
- Tag mange billeder!
- Vær ikke bange for at bruge en høj ISO indstilling. Så kan flashudladningen være lavere og den når længere.
- Forhør dig med arrangøren om muligheden for at stille din kamerataske et sikkert sted. Brug det som base, og tag objektiverne med i små ‘pouches’ i bæltet
- Når du ikke kan kontrollere forholdene er en zoom på sin plads

Så jeg har lært min lektie. Primes kan bruges til rigtig meget. Men zooms har (selvfølgelig) absolut sin berettigelse i situationer man ikke er herre over. Pokkers!

Her er hvad jeg havde med. Min 70-200mm kom slet ikke i brug.
Hvad ville du tage med til sådan en opgave?

Grineren :-)

…og jeg var statist

Denne blogpost bliver noget anderledes end normalt. Denne gang er det nemlig ikke om noget jeg selv har lavet, men om hvordan en annonce bliver til på mit arbejde.

I Lemvigh-Müllers marketingafdeling introducerer vi snart en ny serie annoncer, og det vil jeg gerne fortælle lidt om her. Uden at skulle komme med en lang forklaring om Lemvigh-Müllers overordnede markedsføring drejer det sig, med disse annoncer, om at inkorporere vores logo i selve annoncen, så det bliver en del af budskabet. Når læsere ser og afkoder en annonce i et magasin, er det vores erfaring af de ikke gidder gætte gåder eller læse alt skrevet med småt. Man ser billeder og læser overskriften – det er stort set det. Så budskabet skal ramme hårdt og præcist med det samme.
Vi har ikke selv lavet alt arbejdet, men vi fik en bureau til at hjælpe os. Billedmanipulationerne er ret fantastiske!

Her et par eksempler.

Klik på billederne for at se store versioner

Lemvigh-Müller har et stort og omfattende kursusprogram, og her drejer det sig om en kursusanonce (og jeg har lånt en del af teksten fra vores markedsføring):

1: Først handler det om at finde idéen. Hvordan kan logoet bruges til en kursusannonce? Efter at have været igennem 4-5 forskellige forslag, som blev kasseret fordi de på én eller anden måde er set før, opstår idéen med bordopstillingen i logoform. Der laves en skitse, dels så man kan se, om idéen holder, dels for at fotografen kan se, hvad det er vi forstiller os.

2: Så skal billedet tages. Selv om mange tror, at man kan lave alt i et billedprogram på en pc, er det faktisk ikke tilfældet, hvis det skal se ordentligt ud. Man tager typisk et billede, som man så senere manipulerer. Billedet blev taget i Lemvigh-Müllers kontorbygning i Herlev, hvor 10-12 ansatte deltog som statister, deriblandt mig selv.

3: Billedet er blevet behandlet og annoncen gjort færdig. Som man kan se, er bordene blevet tilpasset, gulvet blevet ændret og et skærmbillede sat ind på lærredet. Hvem var det, der sagde, at billeder aldrig lyver?

Det er ret sjovt at være med til. Og jeg kunne selvfølgelig ikke holde snuden for mig selv da fotograferne kom og skulle lave billeder. De kom klokken 12:00 og var først klar med opstillingen kl. 15:00 hvor vi skulle være statister. Jeg spurgte dem om alt muligt og lurede på deres udstyr. På det midterste billede kan man se et par reflektorer og der var i alt fire. Udover dem havde de også et flashanlæg med to lamper der bouncede ind i hvide vægge. Billederne blev skudt på en Eos 1Ds III med en 24-70 mm 2.8.