I efteråret 2011 stoppede Mette og Anita på Lemvigh-Müllers lager deres kollega Per, og spurgte om han var okay. Han så usædvanlig træt ud, og det resulterede i at han gik hjem og til lægen. Han fik straks konstateret sukkersyge. I dag er Per tilbage på jobbet, men i mellemtiden fik han også en lammelse i musklerne i ansigtet.

Min kollega interviewede de tre, som i dag er meget tætte og gode venner da pigerne næsten reddede hans liv, mens jeg forsøgte at finde et sted til fotografering. Per er truckfører, så valget faldt på et billede på eller omkring den.

For nylig bestilte jeg en Westcott Apollo Softbox 28″. Den fik jeg en kollega til at holde og det kom til at virke fint. En Pocket Wizzard talte sammen med flashen i softboxen.

Klik på billederne for at se dem i en større udgave.

Canon Eos 5D, EF 35mm 1.4L USM @ f/5.0, 1/80 sek., ISO 400.

Efter sorteringen står jeg tilbage med disse tre. Nu skal jeg til at vælge hvilket et der skal bruges. Jeg er klar over at billederne er ret ens og at de alle kan bruges.
Hvilket et kan du bedst li?

Er det for mørkt?? Ser jeg ikke lidt tyk ud?

Jeg brugte to speedlites. Den ene på en almindelig ‘light stand’ og den anden på et hegn sat fast med en klemme. Begge udløst med Pocket Wizards. Her er min opstilling:

Lørdag den 28/01 lavede jeg billeder for Modelhouse Productions på Refshalevej. De havde brug for billeder til et modeshow og den efterfølgende fest. Og hvad tager man med af udstyr til en opgave man ikke ved så meget om? Jeg vidste kun at der skulle bruges billeder af glade gæster, en Prins Henrik look-a-like og modellerne på podiet. Så jeg tog kun faste ‘primes’ med + en 70-200mm 2.8. Og et stykke hen ad vejen viste det sig at være en stor fejl.

Heldigvis var der plads nok, da der kun var tre-fire andre fotografer. Af min gode ven Dorthe havde jeg lånt et ekstra kamerahus, og planen var at det meste af tiden skulle der sidde en 24mm på den ene og en 85mm på den anden – og så skulle jeg bare klare mig igennem med én flash til begge. Da jeg hader overflashede billeder arbejdede jeg 90% manuelt. Men rent praktisk blev det lidt af en mareridt. Ikke kun fordi at det er upraktisk med et kamerahus dinglende fra hver skulder, men fordi husene ikke er ens. En 5D og en 5DmrkII. De har en del til fælles – og alligevel ikke. Så det blev en forvirrende arbejdsgang.

Billederne jeg valgte at sende til MHP er i og for sig blevet hæderlige nok. Men det krævede en del efterarbejde i Lightroom. Så jeg er kommet frem til at det bare er en svær genre med mange ‘missere’, og det kræver en del erfaring.
Klik på billederne for at se en større version.

Og hvad kan man så lære af det?
- Skal der bruges to huse skal de være ens!!
- Tag mange billeder!
- Vær ikke bange for at bruge en høj ISO indstilling. Så kan flashudladningen være lavere og den når længere.
- Forhør dig med arrangøren om muligheden for at stille din kamerataske et sikkert sted. Brug det som base, og tag objektiverne med i små ‘pouches’ i bæltet
- Når du ikke kan kontrollere forholdene er en zoom på sin plads

Så jeg har lært min lektie. Primes kan bruges til rigtig meget. Men zooms har (selvfølgelig) absolut sin berettigelse i situationer man ikke er herre over. Pokkers!

Her er hvad jeg havde med. Min 70-200mm kom slet ikke i brug.
Hvad ville du tage med til sådan en opgave?

I Lemvigh-Müllers marketingafdeling introducerer vi snart en ny serie annoncer, og det vil jeg gerne fortælle lidt om her. Uden at skulle komme med en lang forklaring om Lemvigh-Müllers overordnede markedsføring drejer det sig, med disse annoncer, om at inkorporere vores logo i selve annoncen, så det bliver en del af budskabet. Når læsere ser og afkoder en annonce i et magasin, er det vores erfaring af de ikke gidder gætte gåder eller læse alt skrevet med småt. Man ser billeder og læser overskriften – det er stort set det. Så budskabet skal ramme hårdt og præcist med det samme.
Vi har ikke selv lavet alt arbejdet, men vi fik en bureau til at hjælpe os. Billedmanipulationerne er ret fantastiske!

Her et par eksempler.

Klik på billederne for at se store versioner

Lemvigh-Müller har et stort og omfattende kursusprogram, og her drejer det sig om en kursusanonce (og jeg har lånt en del af teksten fra vores markedsføring):

1: Først handler det om at finde idéen. Hvordan kan logoet bruges til en kursusannonce? Efter at have været igennem 4-5 forskellige forslag, som blev kasseret fordi de på én eller anden måde er set før, opstår idéen med bordopstillingen i logoform. Der laves en skitse, dels så man kan se, om idéen holder, dels for at fotografen kan se, hvad det er vi forstiller os.

2: Så skal billedet tages. Selv om mange tror, at man kan lave alt i et billedprogram på en pc, er det faktisk ikke tilfældet, hvis det skal se ordentligt ud. Man tager typisk et billede, som man så senere manipulerer. Billedet blev taget i Lemvigh-Müllers kontorbygning i Herlev, hvor 10-12 ansatte deltog som statister, deriblandt mig selv.

3: Billedet er blevet behandlet og annoncen gjort færdig. Som man kan se, er bordene blevet tilpasset, gulvet blevet ændret og et skærmbillede sat ind på lærredet. Hvem var det, der sagde, at billeder aldrig lyver?

Det er ret sjovt at være med til. Og jeg kunne selvfølgelig ikke holde snuden for mig selv da fotograferne kom og skulle lave billeder. De kom klokken 12:00 og var først klar med opstillingen kl. 15:00 hvor vi skulle være statister. Jeg spurgte dem om alt muligt og lurede på deres udstyr. På det midterste billede kan man se et par reflektorer og der var i alt fire. Udover dem havde de også et flashanlæg med to lamper der bouncede ind i hvide vægge. Billederne blev skudt på en Eos 1Ds III med en 24-70 mm 2.8.

I eftermiddags var himlen ret smuk da solen gik ned. Netop som jeg skulle hjem med s-toget så Herlev sådan her ud.

Et s-togs skift senere kom jeg forbi denne frisør, hvis udstillingsvindue har set sådan ud i årevis. Han har altid kunder, så han må kunne noget med den saks.

Så det er hvad der kom i kassen denne gang. I stedet for at brokke mig over manglen på dagslys, skal jeg måske bare tage kameraet op af tasken, og pege det hen mod det lys der er……..

Det stod ret hurtigt klart for mig at det virkede bedst hvis der var mennesker med, og ikke f.eks. kun værktøj, arbejdstøj og hvad der nu ellers findes i butikken. De to billeder er hvad jeg står tilbage med efter sorteringen af de ca. 100 billeder jeg tog. Faktisk har jeg flere, men det er variationer af det samme. Og så har jeg også et hvor jeg ikke har fået tilladelse til at bringe det her på min blog endnu.
Til disse billeder har jeg brugt min 85mm 1.8. Den komprimerer det hele på en god måde. Man er på en tilpas afstand til at man ikke står helt tæt på ‘modellerne’ og så er den ret fantastisk til at sløre baggrunden. Begge billeder er belyst med en flash i en paraply. Hvis ikke jeg gjorde det ville det blive lidt for mat. De mange emner, hvor flere af dem er i metal, gør sig rigtig godt med lidt ekstra lys ind fra siden.

Til dette billede fik jeg en hjælper til at holde en flash i en paraply lige udenfor billedet til højre. Flashlyset får blandt andet spraydåserne til at tage sig godt ud. Og der kommer flere detaljer frem i mandens jakke.

Til dette billede fik jeg en hjælper til at holde en flash i en paraply lige bagved manden til venstre.

Hvad syn’s du om det? Jeg kan godt bruge lidt konstruktiv feedback

Idag stod jeg så i bussen og gloede på denne fyr. Klik! Klik! Måske skal jeg bare åbne øjnene og bruge min iPhone mere! Der må være eksperimentet for de næste dage…

Det viser sig at det er et kendt problem der sker på nogle 5D modeller. Ikke alle, men nok til at Canon har udsendt en erklæring om at de dækker udgiften ved en eventuel reparation. FEDT!

Det betyder at det forhåbentlig holder et stykke tid endnu. Og jeg venter med at opgradere til en 5DmrkII lidt endnu. Uha – sikke en masse penge jeg sparer!

Det er en artikel fra begyndelsen af december 2011. Jeg blev noget overrasket (og irriteret) over at se mit billede skåret midt over. Straks skrev jeg til Jesper for at høre om han kendte noget til det. Det gjorde han faktisk, og Berlingske skulle have forsikret ham, at i den trykte udgave kom billedet med, uden den uheldige beskæring. Og det var da rart at høre. For der er jo ikke rigtig noget at gøre ved det. Berlingske bruger helt sikkert et CMS system til at administrere hjemmesiden, så billedet har sikkert skulle passe ind i en skabelon. Men den skabelon giver jeg da ikke meget for!
I mit arkiv har jeg en anden version af billedet med mere luft i siderne, så hvis det skal passe til et format som i Berlingske, bliver det forhåbentlig ikke skåret så uheldigt. Det sender jeg nu til presseafdelingen i MSF – og håber medierne en anden gang vælger det. Eller ringer til fotografen først!

Læs eller se artiklen her:
http://www.b.dk/nationalt/vi-skal-gaa-foran-i-kampen-mod-hivaids#