Denne blogpost bliver noget anderledes end normalt. Denne gang er det nemlig ikke om noget jeg selv har lavet, men om hvordan en annonce bliver til på mit arbejde.
I Lemvigh-Müllers marketingafdeling introducerer vi snart en ny serie annoncer, og det vil jeg gerne fortælle lidt om her. Uden at skulle komme med en lang forklaring om Lemvigh-Müllers overordnede markedsføring drejer det sig, med disse annoncer, om at inkorporere vores logo i selve annoncen, så det bliver en del af budskabet. Når læsere ser og afkoder en annonce i et magasin, er det vores erfaring af de ikke gidder gætte gåder eller læse alt skrevet med småt. Man ser billeder og læser overskriften – det er stort set det. Så budskabet skal ramme hårdt og præcist med det samme.
Vi har ikke selv lavet alt arbejdet, men vi fik en bureau til at hjælpe os. Billedmanipulationerne er ret fantastiske!
Her et par eksempler.
Klik på billederne for at se store versioner
Lemvigh-Müller har et stort og omfattende kursusprogram, og her drejer det sig om en kursusanonce (og jeg har lånt en del af teksten fra vores markedsføring):
1: Først handler det om at finde idéen. Hvordan kan logoet bruges til en kursusannonce? Efter at have været igennem 4-5 forskellige forslag, som blev kasseret fordi de på én eller anden måde er set før, opstår idéen med bordopstillingen i logoform. Der laves en skitse, dels så man kan se, om idéen holder, dels for at fotografen kan se, hvad det er vi forstiller os.
2: Så skal billedet tages. Selv om mange tror, at man kan lave alt i et billedprogram på en pc, er det faktisk ikke tilfældet, hvis det skal se ordentligt ud. Man tager typisk et billede, som man så senere manipulerer. Billedet blev taget i Lemvigh-Müllers kontorbygning i Herlev, hvor 10-12 ansatte deltog som statister, deriblandt mig selv.
3: Billedet er blevet behandlet og annoncen gjort færdig. Som man kan se, er bordene blevet tilpasset, gulvet blevet ændret og et skærmbillede sat ind på lærredet. Hvem var det, der sagde, at billeder aldrig lyver?
Det er ret sjovt at være med til. Og jeg kunne selvfølgelig ikke holde snuden for mig selv da fotograferne kom og skulle lave billeder. De kom klokken 12:00 og var først klar med opstillingen kl. 15:00 hvor vi skulle være statister. Jeg spurgte dem om alt muligt og lurede på deres udstyr. På det midterste billede kan man se et par reflektorer og der var i alt fire. Udover dem havde de også et flashanlæg med to lamper der bouncede ind i hvide vægge. Billederne blev skudt på en Eos 1Ds III med en 24-70 mm 2.8.
For nylig bestilte jeg en Westcott Apollo Softbox 28″. Den fik jeg en kollega til at holde og det kom til at virke fint. En Pocket Wizzard talte sammen med flashen i softboxen.
